digital design internship

Digital Designer (UI/UX) – søges til at supplere vores team hos design-people

Som digital designer ved design-people, er det dit job at skabe digitale designs der er inspirerende, meningsfulde og måske endda magiske. Du vil arbejde med alt fra komplekse Internet of Things (IoT) løsninger – omdanne dem til intuitive, tilgængelige og brugervenlige designs – skabe App interfaces og brugervenlige GUI’s på fysiske produkter. For at nå dette mål kræves samarbejde med tværfaglige teams, kunder, udviklere og projektledere i hele designprocessen – fra at skabe den grundlæggende brugeroplevelse, skitsere wireframes og til at opbygge brugergrænseflader og prototyper.

… måske er det netop dig vi har brug for til at styrke vores design team!?

Vi tilbyder dig:

  • en mulighed for at arbejde med digitale løsninger i mange forskellige brancher fra sundhed, industri og til private forbrugere.
  • chancen for at arbejde sammen i tværfaglige team med andre talentfulde og samarbejdsvante kollegaer med stor passion for godt design.
  • at udfolde dig på et højt fagligt og professionelt niveau…
  • …og at gøre det i et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø i vores lyse lokaler i Aarhus centrum.
  • daglig fælles frokost, fredagshygge og sociale arrangementer…

Vi søger en:

  • teamplayer – som virkelig tror på at vi sammen kan gøre det bedre.
  • som kan arbejde fokuseret og individuelt på aftalte opgaver.
  • føler sig godt på hjemmebane med Sketch, kender vejene rundt i Adobe CC, har god indsigt og erfaring med prototypeværktøjer som Flinto og Invision – og som desuden ikke er bange for at kommunikere sin tanker og ideer med papir og blyant også…
  • der har god erfaring i at arbejde sammen med, og overdrage digitale designs til, udviklere.
  • med mindst 3 års relevant erfaring.
  • som kommunikerer godt på både dansk og engelsk.
  • der også gerne byder ind med nye tools og kompetencer vi kan have glæde af af…

Praktisk:

  • Fuldtidsstilling – 37 timer i ugen.
  • Tiltrædelse snarest muligt (vi starter samtaler i uge 17).
  • Løn efter anciennitet og kvalifikationer.

Om design-people
Vi designer produkter og digitale brugeroplevelser. Siden 2005 har vi skabt mange prisvindende løsninger for og med vores kunder – løsninger som gør en forskel for deres kunder og slutbrugere. Vores alsidige team hjælper virksomheder som Danfoss, Nilfisk, Microsoft, Hounö, Vifa og LG.

Vi tror på at nøglen til den gode brugeroplevelse er et indgående kendeskab til brugerne, gode samarbejdsprocesser og godt design. Det arbejder vi passioneret med hver dag og vi ser frem til at få endnu en passioneret medspiller med på teamet.

Er det dig der skal være med? – det kan gå hen at blive ret spændende 🙂

Se mere på www.design-people.com/whatwedo/ og på LinkedIn

Interesseret? – så send ansøgning, CV og (link til) portfolio til job@design-people.com

For spørgsmål til stillingen kan de rettes til Henrik Mathiassen, design & creative director, på hm@design-people.com eller på 70 22 64 62

Some of our clients

kenwood
oticon logo
vertu logo
danfoss logo
novo nordisk logo
kone logo
lg logo
velux logo
jabra logo
nilfisk logo
atlas copco logo
b&o logo
microsoft logo
hounö logo
ambu logo
vifa logo
kamtrup logo
grundig logo