Prisvindende vandmåler

Kamstrup er en førende leverandør af målesystemer til vand, elektricitet og fjernvarme med både kommunale og private kunder. Design-People har i mange år hjulpet Kamstrup med produktudvikling baseret brugerundersøgelser. I 2012 modtog Kamstrup en IF designpris for deres MC 21 vandmåler, som er blevet rost for det innovative design.




Gennem brugerresearch blev der fundet frem til flere områder, hvor man kunne skabe fordele for brugeren af vandmåleren. Kombinationen af høj kvalitet, finish og designdetaljer gør en forskel og fremhæver produktets innovation. Listen med de nye funktioner er imponerende: nyt digitalt målesystem, nye antimagnetiske materialer, fri monteringsvinkel, nem aflæsning og batteri med lang brugstid.


“Selvom kompleksiteten af funktionerne i den nye vandmåler er blevet forøget, så er brugen af MULTICAL 21 blevet nemmere. Feedbacken fra markedet er overvældende og har overgået alle vores forventninger. For at kunne følge med ordrerne er vi i gang med at bygge en ny produktionsfacilitet.”

Kamstrup vandmåler “Multical 21” kombinerer tech-innovation med grundlæggende brugerfordele og et appelerende design. For at skabe en øjeblikkelig fortrolighed med produktet, blev der valgt et klassisk rundt design, der relaterer til mekaniske målere og samtidig rummer nye måleteknologier og -funktioner såsom fjernaflæsning. Multical 21 kan monteres i brugervenlige vinkler for forbedret ergonomi og gør aflæsning og rørlægning nemmere.