Nordisk design inspireret af kvinder fremmer Vifas forretning

Design-People skulle i dette projekt skabe et helt nyt produktdesign for den danske højtalervirksomhed Vifa. Designet skulle være moderne og innovativt og samtidig reflektere virksomhedens arv og værdier. Design-Peoples tilgang var at man foretog en omfattende research af både målgruppen og virksomhedens historie. Man kiggede også på de nyeste designtendenser og forskellige materialer for at sørge for et nutidigt udtryk. Holdet arbejdede tæt sammen med Vifa gennem hele designprocessen for at sikre, at deres vision blev ført videre i et fysisk produkt. Resultatet, der kombinerer moderne designelementer med Vifas fortælling, modtog positiv feedback fra både Vifa og deres kunder og er blevet et hovedelement i deres produktrække. Designet har bidraget med at sætte Vifa i en førende position i højtalerindustrien og til virksomhedens succes i markedet.




Design-People var med hele vejen under Vifas produktudvikling, der foregik i et tæt samarbejde, baseret på en fælles forståelse for slutbrugeren:
“En af vores nøgler til succes er at være respektfulde overfor vores kunder. Hos Vifa har vi den her meget præcise viden om én ting, at skabe autentisk lyd. Du gør én ting, og så gør du det godt. Hvis noget ikke er godt nok, kommer det ikke igennem. Samme regel gælder for designet af vores produkter. Det handler om altid at lave det bedste stykke arbejde, fordi det giver produkterne en følelse af noget ægte og langvarigt, der gør det muligt at danne et stærkt bånd til kunderne,” forklarer Michael Sørensen CEO for Vifa.


“Attraktivt, anmelderrost og fortsat prisvindende. Siden den danske højtalervirksomhed Vifa genopfandt sig selv som et kvalitetsrigt livstilsmærke i 2012, har det internationale markeds respons været begejstret.”

Allerede tidligt i processen så Vifa potentialet i at lytte til de kvindelige brugeres krav og ønsker i en højtalerindustri, der ellers mest har været mændendes domæne. Vifa havde brug for en designsamarbejdspartner, der kunne omsætte kvindelige brugerpræferencer til præcise designløsninger og dermed pakke virksomhedens autentiske lyd ind i et design, der emmer af kvalitet:
“Når du træder ind i et hjem, fornemmer du den personlige atmosfære af et sted og tingene, der er i det. Kvinder har meget at sige på dette punkt. Nøglen til vores design har været at skabe noget, der appellerer til kvinder og på samme tid ikke skræmmer mændene væk. Bare fordi noget er småt og delikat, betyder det ikke, at det behøves at gå på kompromis med dets styrke og kraft. Vores produkter beviser, at du kan have begge dele,” forklarer Michael Sørensen CEO for Vifa.