Brugercentreret tilgang gør ovnen enkel som en smartphone

Hounö var allerede etablerede i Danmark med en solid produktserie, da de kom til os med en ny udfordring: at forfine deres række af produkter og gøre det simpelt, holdbart og skalérbart. Sammen med deres Innovation Circle partnere, der består af 6 virksomheder, ville de tilpasse ovnene til forskellige kontekster indenfor den kommercielle ovnindustri og til virksomheder verden over. Derudover skulle der tilføjes et tidløst skandinavisk designudtryk, for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Den kommercielle ovnindustri efterspørger holdbare materialer, hygiejne og sikkerhed for brugeren. Vi vidste at brugerindsigterne skulle være meget grundige, så vi lavede detaljerede optegnelser af brugernes daglige arbejdsgange og fandt frem til de ting, der udfordrede og motivierede dem. Tilbage ved tegnebordet udforskede vi utallige løsninger ved at skabe mockups af UI’en og modeller af ovnen og dets hovedelementer, før vi samlede det hele sammen og skabte koncepter, vi kunne sammenligne. Efter en 6+ årlang proces blev ovnen Invoq lanceret i begyndelsen af 2023, og resultatet er en værdifuld tilføjelse til Hounös imponerende samling. Med Invoq har Hounö reduceret produktlinjes kompleksitet væsentligt. Den er gennemtestet så den nemt kan betjenes i restaurantkøkkener, kantiner og institutioner over hele verden, takket være dens intuitive brugergrænseflade og brugercentrerede design.


"At designe et etableret produkt med et eksklusivt udtryk er én ting – at gøre det så det passer til seks forskellige virksomheder (Innovation Circle red.) med forskellige markeder og kulturer løfter udfordringen en del"
Henrik Mathiassen, design director
Da Invoq serien er en professionel oven, der designes til at have en lang holdbarhed, er dets udseende minimalistisk og kan passe ind i et hvilket som helst køkkenscenarie. Glasfrontene er glatte og nemme at rengøre samtidig med, at de maksimerer indkigget til ovnene. På samme tid er det let at betjene dem med det touch-bare intuitive UI, der blev udviklet på baggrund af indsigter og grundige tests med professionelle brugere.


“Der er tre helt store grundsten bag udviklingen af Invoq: innovation, simpelhed og holdbarhed".

Hounö og Design-People har samarbejdet i 10+ år. Som dansk producent af kommercielle kombinationsovne har Hounö indsamlet årtier af viden og ekspertise i industrien – samtidig med de fortsat vil være innovative. Med Invoq var det muligt for os at udføre en vision, som Hounö og deres Innovation Circle partnere havde skabt ud fra deres erfaring. Fra en dansk fabrik til globale køkkener er Invoq et stykke simpelt og tidløst produktdesign, der gemmer på kompleks ingeniørkunst. De fleste brugere ved det ikke – for dem vil produktet og UI-oplevelsen være ligeså simpel som at anvende en smartphone.